Forside / Aggressive hunderacer
Det er en veletableret kendsgerning, at temperamentet varierer betydeligt mellem forskellige hunderacer, hvilket gør visse hunde mere tilbøjelige til aggressiv adfærd end andre. Det kan virke overraskende, men de racer, der udviser mest aggression, er ikke nødvendigvis de mest farlige i traditionel forstand. Faktisk viser det sig ofte, at de racer, der betragtes som de mest risikable, udviser mindre aggression i hverdagen end deres mindre artsfæller. Nedenfor følger en gennemgang af de ti mest aggressive hunderacer på verdensplan.
For at skabe et hurtigt overblik over de racer, der er kendt for deres markante temperament, er her en opsummering af de ti mest fremtrædende hunderacer i denne kategori:
| Placering | Hunderace | Primære kendetegn |
| 1 | Gravhund | Høj aggression mod fremmede trods lille størrelse. |
| 2 | Chihuahua | Meget territorial og tilbøjelig til at bide. |
| 3 | Jack Russell Terrier | Højt energiniveau og lav tolerance over for hård leg. |
| 4 | Riesenschnauzer | Beskyttende vagthund med en skræmmende fremtoning. |
| 5 | Rottweiler | Ekstremt loyal over for ejer, men potentielt farlig for fremmede. |
| 6 | Chow Chow | Meget irritabel og beskyttende over for mad og territorium. |
| 7 | Pitbull | Stærke instinkter og selektiv aggression mod andre dyr. |
| 8 | Papillon | Lille, men hurtig til at bide, hvis den føler sig presset. |
| 9 | Cocker Spaniel | Kan lide af genetisk betinget raseri-syndrom. |
| 10 | Doberman Pinscher | Instinktiv forsvarer med et ufortjent dårligt ry. |
Det vil måske komme som et chok for mange, men nyere forskning peger på denne lille hund som den mest aggressive race i verden. Selvom en gravhund på grund af sin beskedne størrelse sjældent kan forvolde livstruende skader på et menneske, er det lille væsen berygtet for sin modvilje mod fremmede. Dens bidskhed er en fast del af dens karakter, uanset hvor lille den måtte være.
På listens andenplads finder vi endnu en race, som de færreste tager alvorligt ved første øjekast. Når det gælder ren aggression, er der dog få hunde, der kan måle sig med en Chihuahua. Statistisk set er der faktisk større sandsynlighed for at blive bidt af en Chihuahua end af en stor hund som en Doberman.
Jack Russell Terrieren indtager tredjepladsen og beviser endnu en gang, at størrelse ikke er lig med mildhed. Denne race kompenserer for sin lille statur med en ekstrem aggressivitet. Det er en hund, man skal holde nøje øje med, især i selskab med børn, der kan finde på at lege lidt for voldsomt. Racen kræver en meget specifik form for træning og konsekvent kontrol.
Med sin imponerende størrelse og dybe, skræmmende gøen betragtes Riesenschnauzeren som en fremragende vagthund. Selvom de er fantastiske dyr, skal man være opmærksom på deres potentiale for aggression. Deres styrke gør, at enhver konfrontation kan få alvorlige følger.
Rottweileren er kendt for sin enorme styrke og sin tendens til at være aggressiv over for andre hunde. Racen er ekstremt beskyttende over for sin ejer, hvilket kan udmønte sig i voldsom aggression mod fremmede, hvis hunden fornemmer, at dens menneske er i fare.
Chow Chowen ligner måske en blød og nuttet bamse, men skinnet bedrager. En voksen Chow Chow er sjældent en hund, man kan stole blindt på, især ikke i nærheden af børn eller fremmede. De er meget irritable og udviser stor aggression, når det kommer til deres mad. Som naturlige forsvarere tolererer de ikke indtrængen på deres område eller nær deres ejere.
Selvom entusiaster ofte fremhæver racens mildhed og venlige sind over for familien, kan man ikke ignorere dens medfødte aggressive instinkter. En Pitbull kan være en kærlig familiehund, men samtidig udvise voldsom aggression mod fremmede og andre hunde. De har et stærkt jagtinstinkt over for mindre dyr som katte og kaniner, hvilket man aldrig må glemme. For den erfarne opdrætter kan de dog være en positiv oplevelse.
Denne elegante og dekorative hund er i virkeligheden meget tilbøjelig til at bide. Papillonen er særligt aggressiv over for børn, da den hurtigt bliver irriteret og ikke tåler hårdhændet behandling. Samtidig er den meget beskyttende over for sine ejere, hvilket kan føre til angreb på udefrakommende.
Selvom de generelt betragtes som gode familiehunde, har Cocker Spaniels fundet vej til listen på grund af en specifik genetisk lidelse kendt som "raseri-syndrom". Hvis en hund udvikler denne sygdom, kan den blive ekstremt farlig, og desværre er aflivning ofte den eneste løsning for at sikre omgivelsernes sikkerhed.
Dobermanen har længe kæmpet med et ufortjent dårligt ry. Selvom dens rolle som familiehund er blevet mere udbredt, og det negative billede er ved at fortage sig, er dens instinkter som vagthund stadig intakte. Dobermans er fænomenale beskyttere, der instinktivt ved, hvornår deres ejer er truet, men de kan være aggressive over for både fremmede og andre hunde, hvorfor de kræver grundig overvågning.
Forståelsen af disse racers specifikke behov og instinkter er nøglen til et sikkert og harmonisk forhold mellem hund og menneske.