Forside / Anmeldelse en mand der hedder ove
Johan Bergmark fotograferer Rolf Lassgård i rollen som den gnavne Ove, en mand der konsekvent flytter naboernes forkert placerede cykler og nøje overvåger deres affaldssortering. Den enormt populære bog fra Sverige er nu blevet filmatiseret, ligeledes på svensk - dog er resultatet en overfladisk, bittersød komedie, der aldrig for alvor formår at berøre.
'En mand der hedder Ove' har opnået betydelig succes både som bog og film og er blevet en stor svensk eksportvare. Bogen er oversat til hele 30 sprog og har solgt i millioner af eksemplarer. Filmen, instrueret af Hannes Holm - manden bag succeserne 'Klassefesten' og 'Adam og Eva' - er blevet set af over halvanden million svenskere og har netop haft dansk premiere i biograferne, samt er inkluderet i Biografklub Danmarks repertoire. Dermed er forudsætningerne til stede for endnu en stor succes for den bølge af bittersøde, sorgmuntre svenske komedier, der tog sin begyndelse med Jonas Jonassons 'Den hundredeårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt' - små, groteske fortællinger om den svenske mands skjulte excentricitet, den brokkende person med et hjerte af guld og et hoved fuld af skæve ideer.
Disse komedier stræber efter mere end blot at underholde; de ønsker at kommentere det moderne Sverige, verden og formidle visdom om menneskelivet generelt.
Udfordringen med 'En mand der hedder Ove' ligger i, at den hverken formår at fremkalde latter, sige noget væsentligt om det moderne Sverige eller verden, eller præsentere dybe sandheder om det at være menneske. Filmen er præget af sentimentalitet, kalkulerede virkemidler, en følelse af tyngde, forudsigelighed og kun få øjeblikke af ægte humor eller følelsesmæssig resonans.
Rolf Lassgård er som Ove fanget i et stereotypt kostume bestående af tyndt hår, tykt pudder, en vindjakke, flannelsbukser og hjemmesko. Han er selve indbegrebet af den aldrende, hvide mand, der er blevet overhalet af tiden og udtrykker sin frustration bag hækken i boligforeningen, dytter i trafikken og brokker sig i byggemarkedet. Under overfladen - som vi forstår det - gemmer der sig en dyb sorg og mange fine kvaliteter, men han har svært ved at navigere i ensomheden i en ny verden præget af mangfoldighed i etniciteter, seksuelle orienteringer og den konstante tilstedeværelse af IT.
Han forsøger at ende sit liv med reb, men det brister, jagtgevær, biludstødning, men enten fejler udstyret, eller han bliver afbrudt. Af den gravide iranske nabo, Bahar Pars, sammen med hendes svenske mand, der er ude af stand til at klare selv simple opgaver som at bruge en stige, passe børn eller tage kørekort. Af drengen fra shawarmabaren, der kommer ud som homoseksuel og mangler et sted at bo. Af en hjemløs perserkat. Til sidst finder Ove fred med sig selv og verden, gamle fjendskaber forvandles til venskaber, og tidligere modstandere bliver venner.
Undervejs bliver der gjort grin med konsulentjargon, tilbudspolitik, kommunale plejeinstitutioner og forskellene mellem Saab og Volvo. Det er dog for meget af det gode i en film, som selv fremragende skuespil ikke kan redde.
En mand der hedder Ove
(Ingen kommentarer tilgængelige)