Forside / Bestyrelse forening
Der er indført en ny type ejerregistrering, som nu kræver, at næsten alle virksomhedstyper registrerer deres reelle ejere. Dette skærpede krav til transparens i erhvervslivet er en vigtig udvikling.
Diskussioner om bestyrelsens ansvar i foreninger har længe været et emne for debat. Ifølge dansk ret er selvstændige juridiske personer, såsom ApS'er, kun ansvarlige for deres egne gældsforpligtelser. Det betyder, at kreditorer ikke kan forvente, at bestyrelsen eller andre tillidsberettigede personer solidarisk hæfter for gælden.
Dog kan en bestyrelse påtage sig et individuelt ansvar for gælden, hvis de specifikt har indgået en sådan aftale. Traditionelt har det krævet en betydelig omstændighed for at et sådant ansvar opstår, og fejl i almindelige beslutninger giver ikke automatisk særskilt ansvar.
Et bemærkelsesværdigt eksempel på dette er en nylig højesteretsdom. I sagen om en forening, der ikke kunne betale sagsomkostninger efter tabt retssag, blev to bestyrelsesmedlemmer anlagt for erstatningsansvar. Advokaten havde anbefalet at anke byrettens dom, idet han vurderede, at der var en god chance for at vinde under anken. Han havde også påpeget, at foreningen sandsynligvis ikke ville have råd til sagsomkostningerne, hvis de tabte.
Højesteret afgjorde, at de to bestyrelsesmedlemmer ikke var ansvarlige, da de blot havde fulgt deres advokats anbefaling. Domstolen lagde vægt på, at de havde forventet, at foreningen ikke ville kunne dække sagsomkostningerne, og at de ikke havde handlet ansvarspådragende ved at undlade at sikre dette.
Sagen illustrerer, at et medlem af en grundejerforenings bestyrelse kan blive erstatningsansvarlig for en retsstridig handling, der kan tilregnes dem som forsætlig eller uagtsom. Dog gælder dette ikke, hvis bestyrelsen handler ud fra et rimeligt beslutningsgrundlag. Fejlskøn vil som udgangspunkt ikke udløse et ansvar for bestyrelsens medlemmer.
I sagen om grundejerforeningen G, der tabte en civil sag mod kommunen K og blev idømt sagsomkostninger, frifandt højesteret formand A og medlem B for at betale byrettens sagsomkostninger. De blev dog dømt til at betale sagsomkostningerne til landsretten, da de havde anket byrettens dom på foreningens vegne.
Højesteret bemærkede, at medlemmerne af bestyrelsen ikke handlede ansvarspådragende ved at følge advokatens anbefaling om at anke. De havde heller ikke handlet ansvarspådragende ved at undlade at sikre, at foreningen kunne dække sagsomkostningerne, selvom de forventede, at foreningen ikke ville kunne betale dem.
Det er værd at bemærke, at landsretten nåede frem til et andet resultat i denne sag.
Kilde: Danske Advokaters Inkasso Skrift, som gengivet af Erik Berg.